Kategori: Passende frilæsning

Fra lydret til helordlæsning

Når barnets fonologiske fundament er i orden. Altså når der er styr på bogstavernes navn, form, farve og lyd. Når lydene kan bindes sammen til lydrette konsonantklynger og ord. Når lange ord kan deles i stavelser. Er det på tide at gå i gang med helordlæsning.

Du kan med fordel have fokus på:

Læseglæde

Læserutine

Læseværktøjer

Læseglæden – eller læsehadet – bor inde i barnet. Som underviser kan du godt være oppe imod forhold, som du ikke har haft andel i. Og som du måske frygter du ikke kan påvirke. Men du må forsøge at opdyrke og stimulere læseglæden. Det er din opgave som underviser.

Du stimulerer læseglæden ved at kunne tilbyde:

At være en god rollemodel: læs højt for barnet, vis barnet at du selv læser. Gå på biblioteket. Gå i boghandler. Giv bøger i gave.

Faglitteratur som handler om noget, som barnet interesserer sig for at lære mere om: Kaniner? Rumfart? Paris? Christian Eriksen? Osv.

Skønlitteratur som indeholder noget, som barnet finder spændende: bøger/serier om vennegrupper? Fantasy?

I et format, som barnet kan lide: Tegneserier? Billedstøtte? Digte? Osv.

I et layout, som barnet synes om: Skrittype, skriftstørrelse, linjeafstand, linjelængde, papirkvalitet, tekstblokkenes størrelse, bogens tykkelse osv.

På et niveau som er passende for barnets aktuelle niveau (bøger, som skal læses højt for en voksen, må gerne være lidt sværere end bøger som skal stillelæses). Vær opmærksom på at lixtal ikke kan stå alene når du vurderer niveauet.

Gode rammer for læsningen: mulighed for at vælge læsestilling (hængekøje? Sækkestol? Iglotelt? Lænestol? Osv.) Mulighed for fred og ro til fordybelsen. Mulighed for at læse højt for den voksne uden tilskuere.

Et formål med læsningen: Hvorfor er det vigtigt at kunne læse? – Brætspil som fordrer læsning? Kogebøger?

Frem for alt: modet til at være voksen: at være insisterende på at der skal læses mange gange om ugen. Stiftes bekendtskab med forskellige genrer og formater. At man skal læse noget som man kan læse uden fejl. At barnet skal lære nødvendige værktøjer for at udvikle og lette den selvstændige læsning. Forældreinddragelse.

Læserutine

Hvor meget skal et barn læse på hvert klassetrin? Det er der flere forskellige bud på, og det er faktisk svært at undersøge.

I mine læseforløb anbefaler jeg minimum 1000 sider på hvert klassetrin. På den måde kan barnet udvikle læserutine. Hvis den sene begynderlæser hele tiden presses til at læse sværere og sværere tekster, kan det let gå ud over motivationen, fordi han aldrig oplever fornøjelsen ved at læsningen bare flyder, så det er sjovt og afslappende at læse.

For at opnå tilpas rutine, bør mindst halvdelen af siderne være stillelæsning, på et niveau hvor barnet er helt selvhjulpent. Omvendt bør man ikke droppe at lade barnet læse højt flere gange om ugen, for så opdager man ikke hvis niveauet skal justeres.

Læseværktøjer:

Nye ord læses sekventielt:

del op i stavelser (se “deleord” under downloads),

læs hver stavelse lydret,

saml stavelserne til et ord,

parkér enentuelt ordet og læs sætningen færdig,

læs sætningen en gang mere i sin sammenhæng.

Hvis ordet stadig volder problemer, må der gerne spørges. Hvis der skal spørges flere gange på samme side, må du overveje om teksten er for svær for barnet på nuværende tidspunkt.

Ikke udviklende værktøjer: At gætte ud fra forlyd, billeder eller sammenhæng.

Måske det går an i en roman. Men det går ikke an i en matematikbog, andre fagbøger, – eller i det virkelige liv.

Læs mere

Sådan beregner du en bogs lixtal

Den letteste måde er at bruge den digitale udregner på forsiden af denne hjemmeside.

Hvis du vil udregne manuelt, kan du bruge opskriften i der er skrevet med rødt herunder:

Du skal bruge lommeregner, et stykke papir og en blyant.

O = antallet af ord (ikke overskriften), tæl mindst 125 ord, gerne 200, jo flere, jo mere præcis beregning. Slut ved et punktum. Skriv antallet af ord ned.

P= antallet af punktummer/spørgsmålstegn/kolon/udråbstegn. Skriv antallet ned.

L= antallet af ord på 7 eller flere bogstaver. Skriv antallet ned.

Divider O med P :O/P= antal ord pr sætning. Skriv det ned med 1 decimal.

Divider L med O og gang med 100: L/O x 100. Skriv det ned med 1 decimal

Læg de to sidstnævnte tal sammen: (O/P + (L/O x 100)) = lixtal

Tommelfingerregel for sammenhæng imellem lixtal og klassetrin:

0. kl.: 1-5, 1. kl.: 5-10, 2. kl.: 10-15, 3. kl.: 15-20, 4. kl.: 20-25, 5. kl.: 25-30, 6. kl.: 30-35

Men det er kun en tommelfingerregel, der er også andet at tænke på:

Lettere end sit lixtal

Sværere end sit lixtal

Mange gentagelser

Stor variation af ord

Mange lydrette ord

Ord med mange betingede lyde

Ord som er lette at dele

Ord som deles atypisk

Stor skriftstørrelse/læsbar font

Lille skriftstørrelse/ikke så læsbar font

Korte linjer

Lange linjer

Små tekstblokke

Store tekstblokke

Almindelige ord og navne

Ukendte ord og navne

Alle ord er skrevet helt ud

Forkortelser

Talord, som barnet kender

Talord, som barnet ikke kender

Lange ord er ikke nødvendigvis sværere end korte ord, lange lydrette ord som mobiltelefon, mikrofon, tomatsalat m.m. kan læses af de fleste børn, som har et sikkert fonologisk fundament og et basalt kendskab til deleregler. Hvorimod kortere almindelige ikke-lydrette ord som tvivl, gear og kugle meget vel kan volde problemer for den ikke så trænede læser.

Lixtalsformlen tager ikke højde for hvor mange gentagelser der er; dvs. hvis et ord på 7 bogstaver eller derover gentages flere gange på det stykke, hvor man tæller lixtal, er teksten i virkeligheden nok ikke så svær som tallet måtte antyde.

Hvis teksten har en stor variation af ord med mange betingede lyde (fx: meget, nogle, forskellige, spurgte, andre) vil den være sværere end sit lix-tal.

Den bedste måde at afgøre om bogen er passende, er derfor at lade barnet læse de første 100 ord højt for dig, hvis der er mere end 4-5 ord, som barnet skal have hjælp til er niveauet for højt. Så her skal du ikke hænge dig for meget i lix-tallet, det er barnets læseoplevelse, som er det vigtigste.

Barnet udvikler sin læsning ved at læse højt i ”den nærmeste udviklingszone”, dvs. der må gerne være de nævnte 4-5 %, som man skal have hjælp til, men ikke mere, så kører man træt og får ikke udviklet sin læsning. Omvendt lærer man ikke nye ord, hvis man kun læser de ord man allerede kender. For de fleste børn kommer det ganske naturligt at man gerne vil øge sværhedsgraden i det man læser, fordi sværere bøger ofte er mere spændende. På samme måde øges læsehastigheden også af sig selv, fordi en spændende bog giver lyst til at læse hurtigt videre.

Stillelæsning, hvor barnet ikke har mulighed for at spørge om hjælp bør kun gøres i tekster, hvor barnet kan læse alt ved egen hjælp.

Regel nummer 1: Man skal aldrig finde sig i at læse ord man ikke forstår. Børn skal lære at spørge til ukendte ord eller vendinger. Hvis der ikke lige er en at spørge, må man sætte en tynd blyantsstreg under ordet og så spørge lidt senere.

Læs mere