Læs mere: Dobbeltkonsonant eller ej?

pilen	pillen		samen	sammen
halen	hallen		byge	bygge
hele	Helle		Tyge	tygge
hase	Hasse		bilen	billen
læse	læsse		visen	vissen
Ane	Anne		skule	skulle
talen	tallet		hane	Hanne
klase	klasse		mule	Mulle
male	malle		hulen	hullet
laser	Lasse		suse	Susse
side	sidde		dele	delle
isen	issen		pore	porre
ramen	rammen		spile	spille

Inkluderet: ord med rene dobbeltkonsonanter, ord med 2 stavelser, ord med vokalforandringer. Ord som har en “makker” med indlysende anderledes betydning.

Ekskluderet: Ord med mere end 2 stavelser (for at sikre fokus er på dobbeltkonsonantproblematikken og ikke på problemer med at overskue mange stavelser )

Ord med stumt d (Kan tilføjes i forbindelse med andet arbejde med dette).

Bemærk: nogle af ordene er sjældne, og ikke så relevante for yngre børn at kunne stave til. Når I laver aktiviteter med ordene er det derfor godt at strikke dem sammen på en måde, hvor barnet kun skal forholde sig til 1) at kunne læse ordene, 2) at kunne høre om der er dobbeltkonsonant eller ej.

Ordparrene på listen er en ekstra støtte til det egentlige arbejde med at kunne huske at se og mærke den korte vokal. I bør stadig med mellemrum sætte fokus på dette, når I læser i almindelige bøger. Også gerne i almindelig samtale, hvor I dykker ned i et ord der blev sagt. Ovenstående ordliste er kun et lille udvalg, og det giver ingen mening at lære den udenad.

Forslag: Køb et almindeligt spil kort og to nogle selvklæbende etiketter (ca 3 x 6 cm). (evt. i vores shop)

Lad barnet lave arbejdet med at sætte etiketterne på kortene og skrive et ord på hver. (Jo mere handling, jo bedre lagring i hukommelsen).

Bed barnet lægge kortene op i makkerpar og læse dem højt for dig. Godt at sikre sig at barnet får spurgt til ukendte ord.

Nu kan I lave forskellige aktiviteter:

# 1: Vendespil

Alle kortene ligger spredt på bordet med bagsiden opad. Et stik er et makkerpar.

2 eller flere deltagere.

Hver gang man vender et kort, skal det læses korrekt højt, før man må gå videre. Ellers bare de sædvanlige vendespilsregler, som I plejer at bruge. I kan evt udbygge med # 4, så man også skal skrive en sætning med ordparret for at måtte gå videre.

# 2: Find selv

Alle kortene ligger med ordsiden opad på et bord.

2 deltagere. Den ene læser højt fra listen ovenfor, den anden finder kortet så hurtigt som muligt. Når det er spillet et par gange, kan man evt tage tid på det for at konkurrere imod sig selv.

# 3: Alfabetisk rækkefølge

Kortene lægges på bordet med ordsiden opad.

Barnet lægger kortene i alfabetisk orden.

Kan gøres selv, men bør tjekkes af en voksen hjælper.

Brug evt alfabetkortet fra Fonologisk Kortspil som støtte. God idé at gøre det mange gange, gerne på tid, der vil være synlige fremskridt når barnet får opbygget gode systemer, – og får repeteret alfabetet igen :).

# 4: Skriv sætninger med makkerparrene.

fx “Samen og jeg sad sammen i hans telt”.

“Øv der kom en byge, før vi var færdige med at bygge hulen”.

# 5: Sig en sætning med ordet

Alle kortene lægges med bagsiden opad på bordet.

Spillerne trækker på skift et kort.

Kortet må ikke læses højt, man siger en sætning, hvori ordet indgår korrekt for at vinde kortet.

Dette er altså en øvelse i stillelæsning, som jo fylder mere og mere jo bedre man bliver. Vi er nødt til også at øve denne del, for barnet kan jo ikke sidde og tale højt i klassen når de fx har diktat.

# 6: Bingo

Minimum 3 deltagere: 1 oplæser og to spillere. Der skal endvidere bruges 20 dimser som man kan vinde + 8 forskellige bogstavkort (fra Fonologisk Kortspil).

Hver spiller har 4 bogstavkort: 2 konsonanter og 2 vokaler. Brug ordene i skemaet – eller lav din helt egen liste med ord med dobbeltkonsonanter og ikke dobbeltkonsonanter (vent med stumt d problematikken), hvor du kan inddrage ord som ikke har en makker (ville, skulle, tralle, kasse, lette osv. ).

Gode vokalkort til barnet kunne være A og Y, konsonantkortene kunne være en kombination af forlyde og konsonanter som indgår i dobbeltkonsonanterne.

Formål: at vinde flest af de fx 20 brikker som ligger på bordet.

Hvis ordet indeholder et eller flere af de 4 bogstaver, som spilleren har må der siges “her”.

Kun den spiller som først siger “her” må svare på om der er dobbeltkonsonant eller ej. Spilleren vinder en brik hvis svaret er rigtigt. Hermed undgås at fokusere for meget på stavning. Hvis barnet overser en mulighed pga betingede lyde (fx at E lyder som Æ), er det nok bedst, hvis du blot registrerer det og ikke italesætter det, det giver dig en god viden om hvad han kan og ikke kan i stavning.

# 7: Banko

Mininum 2 spillere. Oplæseren kan godt spille med.

Hver spiller udvælger 8 ord, og skriver dem ned på sin (hjemmelavede) bankoplade. Alle kortene lægges derefter med bagsiden opad. Oplæseren (de første gange skal det være den voksne) trækker et kort og læser det højt uden at vise det.

Hvis man har ordet på sin bankoplade (og opdager det!) får man kortet. Hvis ingen reagerer på det oplæste ord lægges det i en bunke med bagsiden opad. Når alle kort er brugt – og der måske stadig er en spiller som ikke har fået alle sine 8 kort – må han/hun finde det i bunken.

# 8: Den uendelige historie

Gerne mere end 2 spillere.

Ingen vindere, ingen tabere, bare et godt fælles grin.

Dette er en opgavetype som man bliver bedre til med masser af træning.

Alle kortene lægges med bagsiden opad på bordet.

Kun en spiller har tur ad gangen. Når der trækkes et kort skal spilleren lægge det synligt for de andre, og lave en sætning med ordet.

Næste spiller trækker et kort og ordet på kortet skal indgå i en sætning, som fortæller videre på historien.

Osv.

Fx:

Susse løb til købmanden for at købe bananer. På vejen til købmanden mødte hun Lasse. Lasse blev så glad for at se hende at han sang visen “Roselil og hendes moder”. Men så pludselig, midt i sangen, kom Tyge forbi, og det var ikke så godt, for Tyge….. osv osv så længe som man orker.

Når barnets fonologiske fundament er i orden. Altså når der er styr på bogstavernes navn, form, farve og lyd. Når lydene kan bindes sammen til lydrette konsonantklynger og ord. Når lange ord kan deles i stavelser. Er det på tide at gå i gang med helordlæsning.

Du kan med fordel have fokus på:

Læseglæde

Læserutine

Læseværktøjer

Læseglæden – eller læsehadet – bor inde i barnet. Som underviser kan du godt være oppe imod forhold, som du ikke har haft andel i. Og som du måske frygter du ikke kan påvirke. Men du må forsøge at opdyrke og stimulere læseglæden. Det er din opgave som underviser.

Du stimulerer læseglæden ved at kunne tilbyde:

At være en god rollemodel: læs højt for barnet, vis barnet at du selv læser. Gå på biblioteket. Gå i boghandler. Giv bøger i gave.

Faglitteratur som handler om noget, som barnet interesserer sig for at lære mere om: Kaniner? Rumfart? Paris? Christian Eriksen? Osv.

Skønlitteratur som indeholder noget, som barnet finder spændende: bøger/serier om vennegrupper? Fantasy?

I et format, som barnet kan lide: Tegneserier? Billedstøtte? Digte? Osv.

I et layout, som barnet synes om: Skrittype, skriftstørrelse, linjeafstand, linjelængde, papirkvalitet, tekstblokkenes størrelse, bogens tykkelse osv.

På et niveau som er passende for barnets aktuelle niveau (bøger, som skal læses højt for en voksen, må gerne være lidt sværere end bøger som skal stillelæses). Vær opmærksom på at lixtal ikke kan stå alene når du vurderer niveauet.

Gode rammer for læsningen: mulighed for at vælge læsestilling (hængekøje? Sækkestol? Iglotelt? Lænestol? Osv.) Mulighed for fred og ro til fordybelsen. Mulighed for at læse højt for den voksne uden tilskuere.

Et formål med læsningen: Hvorfor er det vigtigt at kunne læse? – Brætspil som fordrer læsning? Kogebøger?

Frem for alt: modet til at være voksen: at være insisterende på at der skal læses mange gange om ugen. Stiftes bekendtskab med forskellige genrer og formater. At man skal læse noget som man kan læse uden fejl. At barnet skal lære nødvendige værktøjer for at udvikle og lette den selvstændige læsning. Forældreinddragelse.

Læserutine

Hvor meget skal et barn læse på hvert klassetrin? Det er der flere forskellige bud på, og det er faktisk svært at undersøge.

I mine læseforløb anbefaler jeg minimum 1000 sider på hvert klassetrin. På den måde kan barnet udvikle læserutine. Hvis den sene begynderlæser hele tiden presses til at læse sværere og sværere tekster, kan det let gå ud over motivationen, fordi han aldrig oplever fornøjelsen ved at læsningen bare flyder, så det er sjovt og afslappende at læse.

For at opnå tilpas rutine, bør mindst halvdelen af siderne være stillelæsning, på et niveau hvor barnet er helt selvhjulpent. Omvendt bør man ikke droppe at lade barnet læse højt flere gange om ugen, for så opdager man ikke hvis niveauet skal justeres.

Læseværktøjer:

Nye ord læses sekventielt:

del op i stavelser (se “deleord” under downloads),

læs hver stavelse lydret,

saml stavelserne til et ord,

parkér enentuelt ordet og læs sætningen færdig,

læs sætningen en gang mere i sin sammenhæng.

Hvis ordet stadig volder problemer, må der gerne spørges. Hvis der skal spørges flere gange på samme side, må du overveje om teksten er for svær for barnet på nuværende tidspunkt.

Ikke udviklende værktøjer: At gætte ud fra forlyd, billeder eller sammenhæng.

Måske det går an i en roman. Men det går ikke an i en matematikbog, andre fagbøger, – eller i det virkelige liv.

 

Som det sidste i den lydrette arbejdsbog introduceres de små bogstaver – både de trykte, som de oftest ser ud i bøger, og de håndskrevne hvor især a og g er markant anderledes.

Når barnet går videre til arbejdet med de betingede lyde, fortsættes den fonologiske tilgang ideelt set, så også de betingede lyde læres i en logisk rækkefølge.

Barnet vil stadig kunne knække ukendte ord, som om de var lydrette, altså 1) del op i læsebidder/stavelser. 2) læs hver læsebid/stavelse lydret. 3) Byg bidderne sammen. 4) læs hele sætningen. 5) spørg til betydningen hvis i tvivl.

I dette fortsatte arbejde kan du være undersøgende omkring, hvorvidt barnets læsefærdigheder øges ved brug af større skriftstørrelse, større afstand mellem ord og linjer. Du kan i den forbindelse undersøge skrifttypen Dyslexie.

Sideløbende med en struktureret fonologisk tilgang til de betingede lyde vil barnet læse tekster af stigende sværhedsgrad, og formodentlig i stadig højere grad benytte sig af helordlæsning.

Den grundige træning i fonologisk opmærksomhed – herunder masser af børnestavning – i løbet af denne arbejdsbog giver barnet et solidt fundament at stå på, men et barn i alvorlige læsevanskeligheder vil ikke nødvendigvis af sig selv kunne udvikle de selvforstærkende strategier som bl.a. Frost (Frost 2002) beskriver i sin læseforskning. Mange vil dog kunne, her kan blandt andet henvises til Elbros forskningsprojekt ”Københavnerundersøgelsen”, denne kan læses på www.ku.dk

Barnet skal læse i tusindvis af sider, for hvert eneste skoleår som er passeret hidtil. Men sværhedsgraden skal passe til barnets aktuelle niveau. Lixtal er ikke en fair måde at bedømme børnelitteratur på; lixtal er en matematisk model, som udregner et tal på baggrund af mængden af punktummer og ord over en vis længde. Lixtal tager ikke højde for mængden af lydrette ord eller den samlede mængde forskellige ord.

Du finder et passende niveau ved at bede barnet læse højt for dig af den første rigtige side i en bog.

Teksten er passende når barnet:

Læser flydende og selvrettende højt af en ukendt tekst.

Maksimalt har brug for hjælp med 1-2 ord ud af 100.

Spørger ved ukendte ord/vendinger.

Kan genfortælle hovedindholdet i teksten.

Har lyst til at læse i bogen.

Teksten er for svær når barnet:

Laver fejl på ord som normalt læses uden problemer.

Ofte kikker op på dig for at søge bekræftelse.

Gætter ud fra forlyd og illustrationer.

Ikke spørger til ukendte ord.

Ikke undrer sig over non-ord.

Ikke kan genfortælle teksten.

Ikke har lyst til at læse bogen.

For at udvikle læserutine skal der altså læses rigtig meget, og der skal læses hver dag. Derfor er det vigtigt at barnet – sideløbende med at læse højt for en voksen – også lærer at læse indenad.

Når der læses indenad er det særligt vigtigt at barnet faktisk kan afkode og forstå alle ord og begreber. Det må du jævnligt tjekke op på.

I denne periode kan det være en god idé at skrive alt ned, som barnet læser. Med sideantal og det hele. Særligt vigtigt hvis I er flere som deles om opgaven med at hjælpe barnet.

Dette var en meget kort gennemgang. I løbet af Turboforløb 2 arbejder vi i dybden med de nye færdigheder. I løbet af Turboforløb 3 skulle de gerne være helt automatiserede.