Følebogstaver/taktile bogstaver

5 lege med følebogstaver/taktile bogstaver

Der kan bruges bogstaver lavet af skum- , plast- eller træmateriale.

En god støtte til alle legene er en alfabettavle eller krus med alle bogstaverne, skrevet med rød/blå og med STORE BOGSTAVER.

1. Læg alle skumbogstaverne op i samme mønster som på alfabettavlen – lær alfabetsangen.

(Bogstavernes navne)

2. Find bogstavet: Læg et antal bogstaver ned i en pose, bed barnet om at finde et bestemt bogstav, i starten kan I støtte jer til alfabettavlen (her øver barnet genkendelse, som man bruger i læsning), senere kan I gå over til at gemme alfabettavlen når legen leges (her øver barnet genkaldelse, som man bruger i stavning)

3. Find det bogstav som er længst henne i alfabetet: Læg 10 bogstaver ned i posen, og tag på skift det bogstav som er længst henne i alfabetet.

4. Læg et lydret ord (f.x.: is-ko-sø-ål-æg-en-bil-hus-mis-kno-avis-kano) ned i posen og bed barnet ”læse med fingrene”.

5. Byg ordslanger – en udfordring hvis der kun er et af hvert bogstav – men med øvelse går det an, så går det ud på at få brugt så mange som muligt af bogstaverne.

 

Ps. Jeg elsker mine rågummibogstaver, desværre er de ikke holdt i røde/blå farver. Og desværre kan de ikke længere købes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait