Sjovest, hvis der er mindst 2, som spiller imod hinanden ud over den, som har lavet sætningen. Jeg bruger spillet fra starten af den lydrette del.
Meningen med spillet er, at arbejde med danskfaglige begreber i begynderlæsningen (vokaler, konsonanter, stavelser, ord, sætninger, ordklasser osv.). Når du konsekvent skriver bogstaverne med rød/blå, hjælper du børnene med at huske på reglerne for orddeling, og dermed blive bedre til selvstændigt at kunne dele nye lange ord op.
Konstruer en lydret sætning ud fra listen med lydrette ord (fx: VI SÅ EN PANDA I ZOO). Skriv sætningen ned på en lap papir, så kun du selv kan se den. Lav helst spillet på en tavle, hvis du leger den med hele klassen. Ellers fx på et ark papir, hvis du kun spiller med et par stykker.
Du laver sætningen ved at sætte en streg for hvert bogstav, husk tydeligt mellemrum imellem ordene.
Spillene gætter efter tur på et bogstav, gætter de rigtigt skriver du bogstavet på den/de pladser hvor det ligger. Skriv helst med rød/blå. Ved rigtigt gæt må man prøve igen. Gætter de forkert, skrives bogstavet i stedet i et hjørne af spillepladen, og turen går videre til næste spiller. Vinder er den, som først gætter sætningen, man må kun gætte når man har tur.
Legen er også anvendelig når barnet er ude over det lydrette niveau; fx når der arbejdes med talemåder og ordsprog.