Den letteste måde er at bruge den digitale udregner på forsiden af denne hjemmeside.

Hvis du vil udregne manuelt, kan du bruge opskriften i der er skrevet med rødt herunder:

Du skal bruge lommeregner, et stykke papir og en blyant.

O = antallet af ord (ikke overskriften), tæl mindst 125 ord, gerne 200, jo flere, jo mere præcis beregning. Slut ved et punktum. Skriv antallet af ord ned.

P= antallet af punktummer/spørgsmålstegn/kolon/udråbstegn. Skriv antallet ned.

L= antallet af ord på 7 eller flere bogstaver. Skriv antallet ned.

Divider O med P :O/P= antal ord pr sætning. Skriv det ned med 1 decimal.

Divider L med O og gang med 100: L/O x 100. Skriv det ned med 1 decimal

Læg de to sidstnævnte tal sammen: (O/P + (L/O x 100)) = lixtal

Tommelfingerregel for sammenhæng imellem lixtal og klassetrin:

0. kl.: 1-5, 1. kl.: 5-10, 2. kl.: 10-15, 3. kl.: 15-20, 4. kl.: 20-25, 5. kl.: 25-30, 6. kl.: 30-35

Men det er kun en tommelfingerregel, der er også andet at tænke på:

Lange ord er ikke nødvendigvis sværere end korte ord, lange lydrette ord som mobiltelefon, mikrofon, tomatsalat m.m. kan læses af de fleste børn, som har et sikkert fonologisk fundament og et basalt kendskab til deleregler. Hvorimod kortere almindelige ikke-lydrette ord som tvivl, gear og kugle meget vel kan volde problemer for den ikke så trænede læser.

Lixtalsformlen tager ikke højde for hvor mange gentagelser der er; dvs. hvis et ord på 7 bogstaver eller derover gentages flere gange på det stykke, hvor man tæller lixtal, er teksten i virkeligheden nok ikke så svær som tallet måtte antyde.

Hvis teksten har en stor variation af ord med mange betingede lyde (fx: meget, nogle, forskellige, spurgte, andre) vil den være sværere end sit lix-tal.

Den bedste måde at afgøre om bogen er passende, er derfor at lade barnet læse de første 100 ord højt for dig, hvis der er mere end 4-5 ord, som barnet skal have hjælp til er niveauet for højt. Så her skal du ikke hænge dig for meget i lix-tallet, det er barnets læseoplevelse, som er det vigtigste.

Barnet udvikler sin læsning ved at læse højt i ”den nærmeste udviklingszone”, dvs. der må gerne være de nævnte 4-5 %, som man skal have hjælp til, men ikke mere, så kører man træt og får ikke udviklet sin læsning. Omvendt lærer man ikke nye ord, hvis man kun læser de ord man allerede kender. For de fleste børn kommer det ganske naturligt at man gerne vil øge sværhedsgraden i det man læser, fordi sværere bøger ofte er mere spændende. På samme måde øges læsehastigheden også af sig selv, fordi en spændende bog giver lyst til at læse hurtigt videre.

Stillelæsning, hvor barnet ikke har mulighed for at spørge om hjælp bør kun gøres i tekster, hvor barnet kan læse alt ved egen hjælp.

Regel nummer 1: Man skal aldrig finde sig i at læse ord man ikke forstår. Børn skal lære at spørge til ukendte ord eller vendinger. Hvis der ikke lige er en at spørge, må man sætte en tynd blyantsstreg under ordet og så spørge lidt senere.