Sjovest, hvis der er mindst 2, som spiller imod hinanden ud over den, som har lavet sætningen. Jeg bruger spillet fra starten af den lydrette del.

Meningen med spillet er, at arbejde med danskfaglige begreber i begynderlæsningen (vokaler, konsonanter, stavelser, ord, sætninger, ordklasser osv.). Når du konsekvent skriver bogstaverne med rød/blå, hjælper du børnene med at huske på reglerne for orddeling, og dermed blive bedre til selvstændigt at kunne dele nye lange ord op.

Konstruer en lydret sætning ud fra listen med lydrette ord (fx: VI SÅ EN PANDA I ZOO). Skriv sætningen ned på en lap papir, så kun du selv kan se den. Lav helst spillet på en tavle, hvis du leger den med hele klassen. Ellers fx på et ark papir, hvis du kun spiller med et par stykker.

Du laver sætningen ved at sætte en streg for hvert bogstav, husk tydeligt mellemrum imellem ordene.

Spillene gætter efter tur på et bogstav, gætter de rigtigt skriver du bogstavet på den/de pladser hvor det ligger. Skriv helst med rød/blå. Ved rigtigt gæt må man prøve igen. Gætter de forkert, skrives bogstavet i stedet i et hjørne af spillepladen, og turen går videre til næste spiller. Vinder er den, som først gætter sætningen, man må kun gætte når man har tur.

Legen er også anvendelig når barnet er ude over det lydrette niveau; fx når der arbejdes med talemåder og ordsprog.

I begynderlæsningen har skrivning en vigtig funktion, fordi den hjælper med at koble bogstavernes form med bogstavernes lyd. Barnet træner således sit lydcenter i hjernen, frem for at (forsøge at) lære alle ord udenad.

Ud fra min erfaring viger børn tilbage fra at skrive, hvis de ikke kan holde ubesværet og hensigtsmæssig på en blyant. Dette øger formodentlig vanskelighederne med at blive en god læser.

Ligeledes viger de samme børn ofte tilbage fra andre finmotoriske boglige aktiviteter (farvelægning, tegning, skrive tal, puslespil, bygge efter diagram, tegne med brug af lineal eller skabelon). Vi mennesker kan måske bedst lide at gøre de ting, som vi ved lykkes for os?

Jeg startede i 1. klasse i 1965, jeg var 7 år gammel. Børnehave og sfo var ikke en mulighed i mit område. Alt hvad jeg kunne, da jeg startede i 1. klasse, havde jeg lært derhjemme. Ikke ved daglig fokuseret træning på at udvikle et godt blyantsgreb. Bare ved at være barn i en søskendeflok på landet. I en tid hvor en stor del af børnelivet foregik udendørs og med daglige huslige opgaver. Vi klatrede i træer, byggede huler, spillede bold, legede med dukker, var kreative og opfindsomme. Det var ikke noget vi gik til en gang om ugen, det var noget vi gjorde næsten hver dag.

Da jeg startede i 1. klasse, var jeg god med skrive- og tegneredskaber, kunne klippe meget nøjagtigt, kunne stoppe strømper, sy knapper i, strikke, hækle, skrælle grøntsager, nippe ærter, plukke bær, ælte dej, snøre mine sko, lyne lynlås. Var kort sagt selvhjulpen i forhold til alle de praktiske ting man skal kunne i skolen. Jeg kunne også læse, det havde min storesøster lært mig. At øve skønskrift var kedeligt, men på ingen måde svært.

Et godt blyantsgreb handler om teknik, men i høj grad også om styrke og bevæge-lighed i håndens og fingrenes muskler.

Teknik:

Hvordan man rent faktisk placerer fingrene på skriveredskabet

Hvordan man undgår at bruge de forkerte muskler på skriveprocessen

Skriveredskabets beskaffenhed

Hvordan man sidder hensigtsmæssigt

Styrke:

Hvordan man træner sig op til at kunne holde blyanten (og andre hjælperedskaber) stabilt i længere tid.

Bevægelighed:

At sikre blodomløbet i fingre, hånd og arm i løbet af skriveprocessen.

Hvordan man træner bevægelighed.

Uden på nogen måde at romantisere børns opvækst i 60-erne, fik vi rent faktisk nogle ting forærede i forhold til grundlæggende sundhed.

I vore dage, hvor en stor del af børnelivet foregår indendørs, i selskab med red-skaber som ikke kræver store eller varierede grov- eller finmotoriske færdigheder, kan det være en udfordring for forældre at huske på at tilgodese børnenes motoriske behov.

Man er nok nødt til at “indlægge træning”, hvis man vil være sikre på at barnet kan klare de motoriske udfordringer i skolen. Men lad det være en sjov og naturlig træning som tilgodeser de grundlæggende ting, uden at overforkusere på de enkelte elementer.

Hvis du gerne vil læse mere om hvorfor og hvordan, kan du fx lade dig inspirere så se på side 18 og 19 i Børn & Unge her og Viden om læsning her:

Som det fremgår af artiklen i Børn og Unge, var mange fagfolk allerede i 2013 ret bekymrede angående børns vanskeligheder ved at holde på en blyant.