At sikre det ene trin er helt på plads før der fortsættes til det næste, er med til at sikre barnets og lærerens mestringsoplevelse. Dermed styrkes selvtilliden og troen på at det kan lade sig gøre, – på trods af tidligere eventuelle nederlag.

Progressionen i Fonologisk Læsetilgang går netop ud på, at der hele tiden bygges ovenpå barnets eksisterende kunnen.

At blive mødt med opgaver, som ikke kan løses ved egen hjælp er dræbende for motivation i alle sammenhænge, også i ordblindes begynderlæsning.

Systemet Fonologisk Læsetilgang bruger disse trin:

Alle bogstavers navn, form, farve og alfabetiske placering.

Alle konsonanters grundlyde.

Alle vokalers 3 variationer over grundlydene.

Færdighed i at binde to enkeltlyde sammen til lydrette ord med 2 bogstaver.

Færdighed i at binde lydrette ord med 2 bogstaver sammen til lydrette ord med 3 bogstaver.

Færdighed i at binde konsonantklynger med 2 bogstaver sammen til ord med 3 bogstaver.

Forståelse for vokalernes betydning for at dele ord i stavelser.

Læsning og stavning af lydrette ord med 4 bogstaver.

Læsning og stavning af lydrette ord med 5 og flere bogstaver.

Sideløbende hermed arbejdes med børnestavning (stavning efter lyd).

Når barnet således har opbygget et solidt fonologisk fundament, kan hun udvikle brugbare selvforstærkende strategier¹ igennem læsning af ”almindelige bøger” som indeholder ord med betingede lyde. – Og det er væsentligt at barnet tilbydes bøger af stigende sværhedsgrad og om varierende emner. Læsningen skal holdes i gang, og barnet skal have mulighed for at udvikle sin personlige smag.

Det fonologiske fundament opbygges ideelt set i 0. klasse, og færdiggøres i starten af 1. klasse.

Hvis forældre eller lærere oplever at et barns læsning ikke rigtig vil komme i gang, vil en test (se forslag til en sådan på fonologisk.dk) hurtigt kunne vise om der er huller i fundamentet.

Med en grundig læsetest vil du som underviser have et sikkert fundament at arbejde ud fra.

Børns dysleksi (ordblindhed) afdækkes på skolen. Der kan foretages en risikotest i 0./1. klasse hvis fx et af barnets forældre er ordblinde. Ideelt set vil et positivt udfald af denne test medføre øget fokus på at opbygge et solidt fonologisk fundament. Hvis dette arbejde indledes tidligt, vil man i mange tilfælde kunne afbøde, at der udvikles svær ordblindhed (jf Carsten Elbros forskning).

Fra 3. skoleår (marts-juli) kan børn testes med den digitale ordblindetest, dog kun hvis skolen har mistanke om ordblindhed.

Fra 4. skoleår (marts-juli) har forældre siden 2017 haft retskrav på at få testet deres barn, hvis de har mistanke om ordblindhed.

Den digitale ordblindetest er populær at bruge, men den bør ikke stå alene. Fx kan testen ikke “se forskel på” om en person er ordblind eller mangler briller. Testen har også svært ved at opdage stavevanskeligheder. Testen inddeler i 3 grupper: Grøn = ikke ordblind. Gul = fonologiske vanskeligheder. Rød = ordblind. Hvilken gruppe man lander i har betydning for hvilke hjælpemidler man må bruge til prøver og eksamen.

Mange ordblinde afkoder umiddelbart så godt, at det kan være svært at se, de er ordblinde. Læsning er ikke blot afkodning (at sige hvad der står), men også forståelse. Bruges der mange kræfter på selve afkodningen går det ud over forståelsen og det at huske indholdet bagefter. Mange unge opdages således først på ungdomsuddannelse eller videregående uddannelser.

At være uopdaget ordblind betyder fx:

Man får ikke den nødvendige hjælp til at opbygge det fonologiske fundament, derfor bliver man heller aldrig helt selvhjulpen ift læsning og stavning.

Man læser med hukommelsescenteret (lærer udenad) i stedet for lydcenteret.

Man bruger ekstra tid på lektier – uden nødvendigvis at opnå bedre resultater.

Lektierne kan komme til at sluge al ens energi så det går ud over fritidsaktiviteter.

Man får ikke den ekstra tid og ret til hjælpemidler ved prøver og eksaminer, som man har krav på.

Man får dårligere karakterer i de skriftlige fag, end man ellers kunne have fået.

Ens valgmuligheder ift videre uddannelse begrænses.

Man kan køre så træt i skriftlighed at ens færdigheder forringes, fordi man ikke holder det ved lige.

Vanskelighederne breder sig med stor sandsynlighed til andre fag; tekststykker i matematik, lysten til at lære fremmedsprog osv.

At være opdaget ordblind betyder fx mulighed for at:

Prioritere i hvor høj grad man træner læsning og stavning.

Deltage i fællesskaber med andre ordblinde.

Vælge lige nøjagtig den uddannelse man har lyst til.

Blive god til at bruge IT-støtte som supplement til læsning og stavning.

Opnå de prøveresultater som ens evner og flid berettiger til.

Ud fra min erfaring er den væsentligste begrundelse for at afdække ordblindhed så tidligt som muligt at man så faktisk kan hjælpe barnet ud fra de resultater testen viser.

Der er ingen forskningsmæssig belæg for at sige “det kommer nok”. Ingen.

Til gengæld er der godt belæg for at sige “jo tidligere indsats, jo mindre indsats”.