At arbejde multimodalt med barnets tidlige læseindlæring betyder, at vi bruger mange forskellige måder/tilgange. Det gør vi ved at sætte mange sanser i brug og hele tiden spørge os selv, om det virkelig er nødvendigt at sidde stille på en stol ved et bord og kikke på bogstaver? Vi må bestandigt spørge os selv, om lige nøjagtig denne aktivitet ikke lige så godt – eller endnu bedre – kunne udføres i bevægelse, udendørs, taktilt, praktisk, syngende, som film osv.
Hvorfor? Fordi det er sjovere for læreren? Tja, det er det også. En lærer, der har det sjovt, er en glad lærer og en glad lærer signalerer begejstring for sit fag og sin aktivitet.
Den forskningsmæssige begrundelse for multimodal undervisning finder vi i hjerneforskningen. Lieberoth (Lieberoth 2013:59) foretog et stort litteraturstudie af 30 års hjerneforskning om hukommelse. Han fandt, at den episodiske hukommelse sandsynligvis understøtter den semantiske (sproglige) hukommelse. Dvs. rent sproglige aktiviteter lagres bedre, når de understøttes af episoder; altså handlinger og oplevelser.
Når arbejdsbogen ”Turboforløb 1 – Fonologisk Læsetilgang” kalder på velduftende bogstavboller, udendørs aktiviteter, legobygning, kortspil og så videre, handler det især om, at meningen med at træne bogstaverne og deres lyde er, at blive god til at læse. Derfor er det vigtigt, vi gør vores yderste for at hjælpe barnet med effektiv lagring i hukommelsen. Vores hjerne er sådan indrettet, at den især prioriterer de kompetencer og den viden, som vi rent faktisk bruger. Det er derfor, det er så vigtigt at bogstavlydene rent faktisk bruges til at læse med så hurtigt som muligt.
Jeg møder ofte børn i min praksis, som allerede behersker næsten alle bogstavlydene, men de har aldrig lært teknikken med at binde dem sammen og således bruge dem til at læse med. En sådan uudnyttet kompetence er derfor langt hen ad vejen spildt. Det er ikke et mål i sig selv at lære bogstavernes lyde, det er blot et skridt på vejen.
Et ordblindt barn er født med en særlig vanskelighed omkring relationen mellem bogstavernes lyd og form. Ovenstående kunne godt foranledige os til at spørge, om deres vanskeligheder med at lære at læse i virkeligheden handler om, at deres tidlige læseundervisning ikke er tilrettelagt tilstrækkeligt multimodalt til at have lagret sig i hukommelsen?
Man behøver ikke være ordblind for at have særlig gavn af multimodal undervisning.
Jeg er interesseret i denne her Liberoth kilde, men kan ikke finde noget ved almen googling. Hvad hedder personen til fornavn og hvad hedder deres forskning?
Hej Lau
1000 tak for din mail …… der kom jeg da lige på arbejde! Det viste sig at fejlen var, at jeg havde stavet hans navn forkert; han hedder ikke Liberoth, men Lieberoth. Han er professor ved AU, men når man søger inde på deres hjemmeside, kommer den pågældende artikel ikke frem. Artiklen hedder: “Hukommelsessystemer og oplevelseslæring, hvordan forvandler hjernen episoder til semantisk viden?” Oprindelig fandt jeg artiklen på databasen ERIC, men der kunne jeg nu ikke finde den nu. I stedet lavede jeg en googlesøgning på “Lieberoth 2013” og så kom den frem i første forsøg. Hvis det ikke lykkes må du skrive igen, så skal jeg maile den til dig. Så vidt jeg husker var artiklen en del af en bog, jeg brugte den da jeg læste cand pæd i 16-18, men kan ikke finde min eksamensopgave fra det fag.
Venlig hilsen Margit